Morgensamling

Morgensamlingen er det faste holdepunkt hver dag i livet på Midtdjurs Friskole.

Vi starter altid med en sang og en fortælling.

Lærerne skiftes til at fortælle om alle mulige spændende emner: Græsk og nordisk mytologi, eventyr, opdagelsesrejsende, danske øer, kongerækken, kristendomsfortællinger, Emma Gad, sørøvere og rigtig meget mere. Lærerne bestemmer selv, hvad de vil fortælle om, og der bliver taget utrolig mange spændende emner og fortællinger op.

Er der et barn, som har fødselsdag, synger vi naturligvis en fødselsdagssang.

Morgensamlingerne er også populære blandt forældrene, der er altid forældre med. Nogen kommer fordi de kan lide at starte dagen med en god oplevelse sammen med deres børn, og andre kan bare godt lide at høre en god fortælling.