Midtdjurs Friskole er en skole hvor:

1)    Naturen er en aktiv del af børnenes hverdag og et grundlæggende fokusområde for skolen.

      Naturen er en stor del af skolens hverdag og grønne miljøbevidste profil. Også i fremtiden vil natur og klima være i fokus. Naturen er desuden en fantastisk ramme for læring, og giver rig mulighed for oplevelse, leg og bevægelse. Vi vil give eleverne en stor naturfaglig indsigt, og en forståelse for hvorfor, samt handling på hvordan vi kan passe på naturen.

På vores skole:

·         Inddrages naturen og de mange grønne områder i de øvrige fag og tværfaglige sammenhænge, herunder også SFO. Vi tager naturen ind i undervisningen, og undervisningen ud i naturen.

·         Lægger vi vægt på, at eleverne får rig mulighed for at undres, eksperimentere, ”forske” og opfinde. 

·         Bruger vi naturens ressourcer med omtanke.